Vi har også fået vores 3 case, som netop omhandler dette emne.
Her ses det lille og det store kredsløb.
Her er hjertets kamre og klapper.
Her ses øvre hulvene, højre kranspulsår, nedre hulvene,
arterierne til hoved, hals og nøgleben, aortabuen, lungearterien,
venstre kranspulsåre og venerne i hjertemusklerne.
Det glæder jeg mig personligt meget til - det bliver rigtig interessant.
Ud over dette så skal jeg have min kontaktlæresamtale med Hanne - glæder mig til at vise hende min blog og håber virkeligt at hun bliver positivt overrasket og at den lever op til hendes og skolens forventninger.
Det var en god samtale - fik talt om mine personlige egenskaber og om hvordan jeg arbejdede bedst. Jeg viste hende bloggen her, som jeg bruger som portfolio.
Vi talte også om, hvordan jeg kunne blive en god SSA´er og om jeg har det, som det kræver for at blive en god SSA´er og det mener jeg helt bestemt, at jeg har.
Tirsdag var vi I plejestuen over middag, hvor vi skulle lære at tage BT på den gamle måde uden brug af elektroniske hjælpemidler og vi skulle også øve os i at tage pulsen og lytte på hjerte, lunger, mave og tarme.
Det var spændende - jeg fik lyttet til forskellen på min klassekammerats hjertelyd, da hun har gennemgået en hjerteoperation for mange år siden kontra min hjertelyd, som er et så vidt jeg ved raskt hjerte.
Vi fandt også ud af, at en af vores medstuderende havde et meget højt blodtryk - det var også spændende af måle hvor meget puls og BT steg ved en løbetur.
Mit BT lå på 143 over 70 og min puls var på 78!
Tirsdagen brugte vi på at gøre vores fremlæggelse færdig - det bliver godt at få vores fremlæggelse færdig - glæder mig især til at præsentere klassen for Prezi - noget, som jeg er helt vild med i forbindelse med power points og fremlæggelser.
Fra på mandag kommer vi i nye grupper - det bliver spændende og en smule skræmmende, da en af grupperne ikke havde et særligt godt samarbejde - vi havde et rigtig godt samarbejde i vores gruppe - den kommer jeg til at savne.
Resten af dagen havde vi naturfag om kolloidosmose!
Vi var også inde på munksgaard.dk og der løste vi nogle opgaver omkring mol!
Så er fremlæggelsen af de næste to grupper afsluttet - det gik godt - den første gruppe klarede deres fremlæggelse om Ulla Rosendahl meget bedre end første gang de fremlagde - de har virkelig arbejdet med deres nervøsitet.
Vores gruppes fremlæggelse vha prezi.com
Så blev det vores tur og nu kommer præsentationen af prezi.com og vi syntes selv, at det gik rigtig godt - dog var der mange spørgsmål og de forstod ikke helt problemstilling, det kom de dog til inden vi var færdige.
Efter fremlæggelserne og multiple choicetesten fik vi af vide hvem vi skulle være i gruppe med, så jeg er en del af en ny gruppe på fire.
Fredagen startede ude på Topform.
Jeg startede med at gå på løbebåndet i 20 min.
Så var det på spinningscyklerne - specielle sko - det er i hvert tilfælde ikke mig - det gjorde ondt i min ankel og mit knæ, så jeg droppede nu inden lektionen var slut.
Til slut i naturfag var vi oppe i naturfagslokalet og lave lidt forsøg.
Vi skulle checke vores håndhygiejne og vi skulle dyrke bakterier.
Vi fik alle udleveret en akarplade, 2 sterile vatpinde, sterilt saltvand. Vi delte pladen op i fire dele og på den ene kom vi et aftryk af uvaskede fingre , på den anden del et aftryk af vaskede fingre, på den tredje noget fra indersiden af et ur og på den sidste del et udsnit af det, som befinder sig på mit tastatur på min bærbare pc. Så bliver det spændende at se hvor vildt det har vokset i løbet af weekenden.
Derefter så vaskede vi hænder - cremede dem ind i flouriserende creme og vaskede dem, så igen for at gå ind i et mørkt lokale og checke vha uv-lys om vi havde vasket dem godt nok - jeg havde vasket dem perfekt på oversiden, på neglene og mellem fingrene, men inde i mine håndflader har jeg mange dybe fuger og der sad rester af den floureserende creme - de ville have krævet en neglebørste.
Fra næste uge, så kommer der en ændring. Istedet for at have hele ugen ud i en lang køre, så har jeg besluttet mig, at gøre det mere overskueligt - skrive hver dag et lille stykke.
Dette endte med at blive en både interessant og lærerig uge - en uge med mange nye fagudtryk. Der er i hvert tilfælde tryk på.









Ingen kommentarer:
Send en kommentar